De ikoniske Brighton Bathing Boxes

  /  Australien   /  De ikoniske Brighton Bathing Boxes
Brighton Bathing Boxes i Melbourne

Hvis du besøger Melbourne, må du ikke snyde dig selv for at se de ikoniske Brighton Bathing Boxes som står side om side på Dendy Beach kun 13 km syd for Melbourne. Regnbue rækken af badehuse er et af de mest ikoniske seværdigheder i Melbourne.

Alle 82 badehuse er unikke og indbyder til det perfekte foto. Brighton Bathing Boxes er velbesøgt og du må forvente at rigtig mange besøger stranden, både turister og de lokale. Forsøg at komme inden de lokale går på stranden om eftermiddagen, da badehusene er mest charmerende når de er lukkede. Selve stranden er ikke noget særligt, men det er her du møder de lokale, og så er området perfekt for gåture langs promenaden. Pak eventuelt picnickurven og nyd en dag på stranden.

De 82 badehuse ser ud som de gjorde for over hundrede år siden, hvor de farvestrålende badehuse blev sat op, så kvinderne fra den rige overklasse, kunne skifte til deres badetøj i fred og ro. Selv i dag er der ingen elektricitet eller vand indlagt, og hvis man ønsker at erhverve sig et af de farvestrålende badehuse skal man til lommerne da de står til ca. $200,000 australske dollars. Og så er der del lille hage, at det kun er folk som i Bayside området som købe et såkaldt licens.

Transport

Det tager ca. 20 minutter med toget. Hop på Sandringham linjen inde på Flinders Street Station og stå af på  Brighton Beach Railway Station, derfra er der kun en gåtur på ca. 500 meter ned til stranden.

Du kan også tage bussen. Bus nr. 216 eller 219 fra Melbournes Central Business District.

Læs også min guide til Melbournes bedste attraktioner.

0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments